Hos os fodrer vi med BARF. Vores hunde og hvalpe elsker denne form for mad. De har alle super flot pels og ingen hudproblemer såsom tør hud. Vi har aldrig haft en hund, som har, skulle til dyrlægen for få renset tænder. Vores hunde klare selv deres “tandbørstning” ved at gnave kødben, der er ingen der får børstet tænder, eller får dentastick for at holde deres tænder. De får til gengæld ingen sødesager, chips, kager eller lignende, og de tigger heller aldrig for at få det.
Vi mennesker har pligt til at sørge for, at vores hunde har noget fornuftigt at tage sig til mindst 8 timer om dagen. At få serveret sin aftensmad på et ben, som de så kan bruge 1-1½ time på at spise, er i vores øjne kvalitetstid for vores hunde. En anden gevinst ved denne form for fodring er, at vi ikke har hunde, der lider af allergi, øremider eller i det hele taget skranter.
Mange tror at det er en større videnskab at fodre med Barf, men når man først er kommet i gang er det faktisk ligesom at smøre madpakker.
Jeg bruger meget dansk “menneske-kød” som jeg finder på tilbud i supermarkeder og på den må kan jeg holde en fodringspris på et meget lavere niveau end hvis jeg fodrede med dyrt kvalitets tørfoder.
Jeg køber hakket dansk oksekød 22% (dette er den rette fedtprocent til hunde), og andre danske kødprodukter samt kødben fra forskellige dyr, dog ikke ben-ben, da de er meget massive og kan give tandskader.
Jeg bruger helst kun økologiske varer, især æg og grønsager og dette gælder også til hundene.
Lakseolie køber jeg hos essentialfoods.dk der har den efter min mening bedste olie. Det vigtigste ved en olie er at den ikke lugter harsk, for så virker den negativt på hundens sundhed.
På humanområdet er man ikke længere i tvivl om at stort indtag af stærkt forarbejdet mad og samtidigt et fravalg af friske, uforarbejdede fødevarer i kosten, hænger sammen med en øget forekomst af forskellige livsstilssygdomme, såsom overvægt, kræft, diabetes og depression. I de seneste år, er der også begyndt at ske noget på hundeernæringsforskningsfronten. Flere og flere studier tyder på, at friskt, uforarbejdet foder har en positiv effekt på hundens sundhed og trivsel. Fra https://www.facebook.com/hundefodernoerden/mentions
Kan varmt anbefale Ann-Kristin Meyer cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring.