I dette kuld kom der en rød han, en han og en tæve i black and tan (sort med brun). Den røde han døde desværre kort efter fødslen.
|
Forældrene
Navn: Nimik Xmas (Madsen) Født: 20.09.2014 Reg. Nr: DK17095/2014 Faderens race: Korthåret standard Seneste øjenstatus: 09.01.2017 intet påvist Rygstatus: Ja Undersøgt K2 index 107 Opdrætter: Michael Allerup Nielsen Ejer: My Linnet Facebook: Kennel Krogggaardens Stamtavle: Madsen Prøver:- Udstilling: Exc.ÅK Plac.1 CK 1.BHK BIM |
Navn: DKBRCH(S) SEVCH SPORPR Gravkjaer Bailey Født: 09.02.2012 Reg. Nr: DK03203/2012 Moderens race: Korthåret standard Seneste øjenstatus: – Rygstatus: Ja Undersøgt K2 index 113 Opdrætter: Tove Baukjær Ejer: Tove Baukjær Stamtavle: Bailey Prøver: Sporprøve 1000m/40t 1.pr. Gravprøve 3.pr. Udstilling: Exc.BK Plac.3 |
D. 7/4 2018
Kl. 2 begyndte Bailey at blive urolig, og henover de næste timer tog det mere og mere til, men når der kom en ve, peb hun og halsede rundt uden at presse, så hen af morgenstunden ringede jeg til dyrlægen, og vi blev enige om, at hun skulle se på Bailey. Hun undersøgte hende, og fandt ikke, at hvalpen sad fast eller var for stor, så vi skulle gå hjem i en time, og så komme tilbage. Da vi kom tilbage sad hvalpen mere fremme, men Bailey ville stadig ikke presse. Så blev vi enige om kejsersnit, og at Bailey samtidig skulle steriliseres, da jeg ikke skal have endnu et kuld på en tæve, der har fået kejsersnit. Det viste sig så, at det var meget store hvalpe, og den ene han døde desværre lidt tid efter fødslen, trods store anstrengelser stod han ikke til at rede. De to andre hvalpe og Bailey kom fint i gennem fødslen. For Bailey var det lidt af en mundfuld at vågne på til. Hun har set nyfødte hvalpe før, men ikke hendes egne, men hun har klaret det så flot. Vi sov sammen de første tre nætter, og så kunne jeg godt rykke om på den anden side af vægen og ind i min egen seng.
Historien bag dette kuld
Vi har ventet et og et halvt år på, at Bailey skulle komme i løbetid denne gang, og havde faktisk opgivet, at hun skulle have hvalpe. Men så når det er allermest ubelejligt, ja så kommer damen i løbetid. Vores yngste datter fik en akuttid til operation for diskusprolaps, og det var ikke lige til at finde han hund og være mor på hospital, men så trådte gode gravhunde venner til, og fik fundet en han hund med godt rygresultat, og et super temperament. At finde en han med godt rygresultat som Bailey ikke er nær beslægtet med, er ikke nemt. Men Kennel Nimik har en linje, der ikke er beslægtet tæt på, og når han hunden så samtidig er godkendt som TrygFonden Besøgshund, ja så var det et rigtig godt valg.