For os er flok- menneske kontakt vigtig så vores hunde fungerer og mentalt har det rigtig godt. Dette bidrager vi til ved at træne såmeget det kan lade sig gøre. Det kan være både i hjemmet, på gåturen og speciel træning. Da klimaet spiller en rolle i forhold til trænings muligheder bliver der ikke trænet i det samme hele året. Vi mener også at det altid er givende for en hund, uanset race at få lov til at lave noget for racen meningsfyldt. Dvs.lave noget som tilgodeser de evner hunden er født med, det vil for gravhunden sige jagt relateret ting.
Gravhunden er en hund der har brug for
• Mentale udfordringer: gravning, drev og spor træning, gravoplæring og problemløsningsting.
• Fysiske udfordringer: gå turer i varieret terræn, grave og agility.
Nedenstående er forfattet af mig selv og noget er venligst lånt fra Kirstin Sørensen, som er en super mentor inden for mit arbejde med mine hunde.
Hundenes selv træning
Hvalpemotivation
Det er vigtigt at give sin hvalp og sig selv en god start på et godt og langt liv sammen. Til hvalpemotivation får man hjælp til en god start, hvor der lægges vægt på generel socialisering og indlæring af dagligdags ting som sit, dæk, ja/nej osv. Hvalp og ejer bliver klædt på til at kunne håndtere de mange ting, man møder når man har en aktiv hverdag med sin hund. Det er så vigtigt at man kommer ud blandt andre hunde og mennesker fra hvalpen er helt lille, og når vi er af sted, er det både for sjov og træning. Det er meget vigtigt, at hvalpen/ hunden får holdt sit hundesprog ved lige gennem hele livet. Dette for at den kan begå sig med andre hunde og ikke være bange eller aggressiv.
Agility og lidt lydighed
Lydighedstræning
Dette dyrker jeg sammen med både Ariel og Arnold på træningshold. Arnold er min hæmoride og tro følgesvend, så dette fungerer rigtig godt for os begge. Ariel er på sin måde meget opmærksom og vil meget gerne samarbejde, men hun gider ikke vente. Jeg træner dem begge i DKK for at de skal komme ud blandt andre hunderacer for ellers kan Gravhunde godt blive rimelige racistiske. Målet er, at hund og fører synes, at det er sjovt at udføre en række fastlagte øvelser. Det kan f.eks. være indkald, hvor hunden lærer at komme, når der bliver kaldt – “lineføring”, hvor hunden lærer at gå pænt i line ved siden af føreren – “apport” hvor hunden lærer at hente en bestemt genstand eller “næseprøve”, hvor hunden skal finde en genstand med førerens fært på.
Ringtræning
Til ringtræning træner vi hunden i at begå sig på en udstilling. Den skal lære at være sammen med andre hunde og blive berørt af andre mennesker. Der skal vises tænder, og den skal kunne stå rigtigt både på bord og gulv. Den skal kunne gå tæt sammen med andre hunde, uden at det påvirker den på nogen måde. Dette er god træning for hunden i at være sammen med andre hunde også uden for en udstilling.
Der afholdes 10 – 12 udstillinger om året. Heraf er ca. halvdelen arrangeret af DGK, og hvert 2. år afholdes en af disse på Vestsjælland, hvor vi holder til.
Sportræning
Sportræning er noget, der bliver brugt meget tid på hos os, da det er noget både jeg og hundene godt kan lide. Det kan trænes hele året. Det hedder vildtspor, og skal forestille en eftersøgning på et skadet stykke vildt f.eks anskudt eller påkørt. Målet, hvis man vil gå til prøver, er for de letteste spor at kunne gennemføre 600 meter spor med 4 knæk og 5 langsider heraf1 medophold på 15 meter, lagt med 1/3 liter blod, som har ligget i skoven minimum 3 timer.De sværeste prøver er 1000 meter med 4 knæk deraf 2 med ophold på 10 meter, 5 langsider deraf 1 med ophold på 15 meter, lagt med 1/4 liter blod, som har ligget i 40 timer. Dette arbejde er et rigtigt godt redskab til samarbejde mellem hund og fører, og samtidig holder det begge parter i god form.
Nala arbejder i klassen 1000m/40timer, som hun til træning har taget i hendes alt for høje tempo, men med megen sikkerhed. Ariel har fået en 3.pr. på 600m/3timer, og der skal nok en smule mere sikkerhed til, før vi prøver at gå til prøve igen. I øjeblikket arbejder jeg med Bailey, og hun er virkelig blevet moden oven i hovedet, og det tegner virkelig godt.
Hvis man så vil gå til prøve med sin hund er der tre klasser:
Spor | 600m / 3 timer | 600m / 20 timer | 1000m / 40 timer |
Længde | 600m | 600m | 1000m |
Indbyrdes afstand | 100m | 100m | 200m |
Alder | Mindst 3 timer | Natgammelt ca. 20 timer) | To nætter (ca. 40 timer) |
Blodmængde | ca. 1/3L | ca. 1/4L | ca. 1/4L |
Blodtype | Klovbærende vildt el. okse | Klovbærende vildt | Klovbærende vildt |
Afhop lige stykke (15m) | 1 | 1 | 1 |
Afhop efter knæk (10m) | 0 | 2 | 2 |
Ved bedømmelse og præmiering bliver der lagt vægt på følgende ting:
4 discipliner
• Anlæg, om hunden evner at arbejde målbevidst og spornøje.
Søger ihærdigt ved tab, kommer hurtigt videre
• Sikkerhed, om hunden kun har mindre tab, som den klarer selv.
Hvert indgreb (hjælp), trækker hunden en præmiegrad
• Tempo, om tempoet er korrekt afpasset efter forholdene. Både for højt eller lavt kan trække ned
• Helhedsindtryk, om hund og fører arbejder som en sammensvejset enhed og
deres egnethed til eftersøgning af anskudt eller skadet vildt
Præmiering
1. mindst 45 point, min. 15 i sikkerhed
2. mindst 30 point, min. 10 i sikkerhed
3. mindst 15 point, min. 5 i sikkerhed
Sikkerheden er afgørende men ikke garanti for førstepræmie selv om man kommer i mål uden hjælp
Drevtræning
Det kræver et utroligt samarbejde mellem hund og fører. Jeg har et par gange været i Jylland til drevtræning med Ariel og Arnold. De elsker begge denne form for træning, men da ingen af dem giver lyd fra sig i særlig lang tid når de driver, giver det ingen mening at stille dem på prøve. Arnold løber altid uden snor herhjemme på turene på markerne. Det betyder også, at han er vant til at søge tilbage, og selv være opmærksom på om vi andre er stoppet, eller har ændret retning.
Da der er meget jagt i gravhunde også i Arnold og Charlie på deres egen måde; katte, harer og fugle, får de kun lov meget få steder at gå uden snor, hvilket også gælder vores andre hunde.